Bæredygtighed

Naturen har altid spillet en stor rolle i Ringkøbing-Skjern. Det gør den også i et af kommunens største projekter til dato. Energi2020 er ambitionen om at gøre kommunen 100 procent selvforsynende med energi i år 2020. Projektet indebærer blandt andet en ambitiøs vindmølleplan, der i sig selv opfylder Folketingets samlede forventninger på nationalt plan. Energi2020 har fået Ringkøbing-Skjern Kommune nomineret til Nordisk Energikommune. Forudsætningen for Energi2020 er de samme naturressourcer, som KRAFT bygger på. Det skaber et naturligt skæbnefællesskab mellem de to projekter.

KRAFT bliver den levendegjorte ambition om at skabe en spændende og attraktiv ramme for en forståelse af naturen som ressource. Det bliver et mødested for de nyeste tanker fra hele verden. Et videnscenter der vil øge forståelsen af, hvordan naturen fungerer, og hvad det betyder for nye energiløsninger, fremtidens grønne produkter, energivenlige boliger og alternative transportformer. Det bliver et sjældent indblik i, hvordan naturen kommer til at blive en del af fremtiden.

Nyhedsbrev

Vi samler løbende de seneste nyheder om udviklingen i og omkring KRAFT. Modtag dem via vores nyhedsbrev.

Facebook

Følg kraft på facebook og få nyhederne først