KRAFT har for indeværende indgået partnerskabsaftaler med følgende undervisnings- og forskningsinstitutioner;
Aarhus Universitet Herning
Designskolen Kolding
Aarhus Arkitektskole (under formalisering)
Baggrunden herfor rummer mange facetter, såsom:
- Kobling til innovative miljøer i KRAFTs konceptopbygning
- KRAFT som unik case i undervisnings- og forskningsøjemed
- KRAFT som tværfaglig platform på tværs af faggrænser
- KRAFT som kommende bindeled mellem uddannelse & erhverv
Uden at være overambitiøs med visioner for et verdensuniversitet på den danske vestkyst, kan et systematisk samarbejde mellem stedlige aktiver og internationale vidensbastioner bane vejen for et oplevelses- og videnscenter, der prøver nye grønne løsninger af i virkeligheden.
KRAFT er placeret i et område med en lokalbefolkning, fordelt på land og by, som gerne går forrest i forsøg med naturdreven teknologi. Området er allerede nu i færd med løsninger inden for vind, sol og bioenergi i international klasse. Kommunen har et mål om, at være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i år 2020, og det har fået området nomineret til titlen som Nordens Energikommune i 2011.
Green tech forskningen stiller udvikling og forsøg til skue for både besøgende og erhverv – fx i KRAFT-parkens store Protoworld. Kommentarer og reaktioner fra de besøgende er bogstaveligt talt guld værd for de virksomheder, der i erkendelse af det nødvendige i brugerdrevet input, stiller løsninger og produkter til rådighed. Forskere får input og idéer til deres videre arbejde.
Derfor er links til forskning og produktudvikling oplagte løftestænger ind mod et internationalt regi, der kan brødføde KRAFT med viden og prototyper, netværk og opmærksomhed
Partnerskab
Nyhedsbrev
Vi samler løbende de seneste nyheder om udviklingen i og omkring KRAFT. Modtag dem via vores nyhedsbrev.

