KRAFT er kombinationen af viden og oplevelser, der finder sted ude i den uspolerede natur såvel som inde i spændende og nyskabende rum.
KRAFT bliver således et besøg værd uanset vejret – det kan endda have sine fordele at komme og prøve KRAFT, når himmel og jord står i ét.
KRAFT er delt i de fire temaer: Sol, Vind, Vand og Jord, som sættes i scene i KRAFT Centrets indre.
Her vil centrets gæster kunne opleve de voldsomme naturkræfter, der på den ene side danner grobund for vores eksistens og al den energi, vi bruger, og på den anden side optræder ukontrolleret og uforudset.
KRAFT vil vise, hvordan den nyeste og sjoveste forskning på området for energi kommer til at have en effekt på vores alle sammens hverdag. KRAFT vil præsentere de virksomheder og projekter, der har et bæredygtigt budskab og et fascinerede produkt. Her vil publikum blive præsenteret for de idéer, der kan medføre energimæssig bæredygtighed, så vi fortsat kan bevare klodens mangfoldige dyre- og planteliv og de naturlige økosystemer, vi til dagligt er så afhængige af.

